Generalforsamling i byfesten

Generalforsamling i Fjelstervang Festuge
Mandag d. 10. september 2018 kl. 19, er der generalforsamling for Fjelstervang byfest i Udeforsamlingshuset. Alle er velkomne til at komme og høre om det flotte resultat, som er skabt af byens borgere, samt af alle Byfesten mange og gode sponsorer.

Byfesten blev igen i år holdt i Kristi Himmelfartsferien i høj solskinsvejr, og der var som altid god opbakning fra både land og by til de forskellige arrangementer. Igen i år kom Byfesten ud med et flot resultat som går ubeskåret til børne- og ungdomsarbejde i Fjelstervang Idrætsforening (FIF). Et så flot resultat kan kun opnås med en fantastisk indsats fra de mange frivillige og fra sponsorerne, samt byens borgere, så en stor tak til jer alle.

Bestyrelsen for byfestudvalget 2019 er sat, hvorfor der ikke er ledige pladser der skal besættes. Den nuværende bestyrelse siger tak for endnu en god byfest, og i den forbindelse takker Michael af for denne gang, og i stedet indtræder Kim og Jannie Fredslund.

Der er kaffe og kage til alle fremmødte.

Med venlig hilsen byfestudvalget

 

Yderligere information

Denne side bruger Cookies, ved at klikke videre accepterer du brugen af disse

OK