Forside Foreninger Styregruppen Udviklingsplan og vision

Kontaktinformationer for Styregruppen

Navn E-mail
Jette Jul Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Bjarne Svendsen Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Birthe Husted Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Udviklingsplan og vision PDF Udskriv Email
Skrevet af Thomas Bunde Christensen   
Torsdag, 29 April 2010 04:00

Lokal Udviklings Plan
Fjelstervang skal finde sin niche, byen skal specialisere sig og samtidig være i konstant udvikling.
Vi skal se positivt på, at vi i de små landsbysamfund skal kæmpe mere end i de større byer for, at
tingene lykkes.

I processen opnår vi de sociale relationer, der er kendetegnende ved livet i og omkring en landsby.
Vi skal følge med tidens trend, og også satse på de uforpligtende aktiviteter. Lave arrangementer,
der kun varer en aften eller en dag. Aktiviteter, hvor man kan komme, når det passer den enkelte.
Kort sagt skal vi i Fjelstervang specialisere os i den grønne landsby, friluftslivet, det sociale
sammenhold og børnefamilierne.


Vision
Med udgangspunkt i analysen og indsatsområderne, har Styregruppen formuleret visioner for
Fjelstervang 2020:

I år 2020 har Fjestervang lettilgængelige og kortlagte stisystemer (gå + løbe + cykle + ride) fra
Rimmerhus til Momhøje og fra Fjelstervang til Haunstrup Brunkulslejer.
I år 2020 er Fjelstervang, ved hjælp af en velfungerende hjemmeside, kendt som den smukke og
grønne landsby, hvor det er muligt at bygge energivenlige boliger på storparceller med unik
beliggenhed.

Fjelstervang har i 2020 et stærkt socialt sammenhold med foreningsliv, uforpligtende
arrangementer, fællesaktiviteter og et spændende hestefællesskab.
Fjelstervang – et smørhul

Fjelstervang er i 2020 børnefamiliernes by med en stigende befolkningstilvækst, et trygt nærmiljø,
en faldende gennemsnitsalder og et aktivt børneråd, hvor børnene ses som ressourcer og får
mulighed for at iværksætte egne idéer.

Strategi
For at nå Fjelstervangs visioner 2020, er strategien at:
-styregruppen koordinerer projekterne
-styregruppen søger LAG-midler
-styregruppen samarbejder med kommunen
-styregruppen støtter arbejdsgrupperne
-styregruppen udsender jævnligt nyhedsbreve
-styregruppen sørger for jævnlig kontakt med pressen
-arbejdsgrupperne arbejder målrettet med projekterne
-arbejdsgrupperne melder tilbage til styregruppen
-der oprettes et børneråd
-der laves ny hjemmeside
-der laves stisystemer
-der laves byportaler
-og alle nuværende succeser passes og plejes, så de stadig blomstrer og den positive udvikling
fortsætter.

Senest opdateret ( Torsdag, 29 April 2010 21:00 )
 

Sponsorer for foreningslivet i Fjelstervang og omegn:

Banner